d’dansk, årsplan 1. klasse

Her får du en årsplan over d’dansk til 1. klasse. Principielt er et grundbogssystem en årsplan i sig selv, idet systemet rummer indhold til et skoleår og stort set dækker alle de områder, der er listet i Fælles mål for dansk 2014. Men du kan her læse lidt mere indgående om de enkelte kapitler – om indhold, omfang og læringsmål.

Årsplanen hjælper med at skabe overblik over et skoleårs arbejde med d’dansk. Af planen fremgår kapitel for kapitel færdigheds- og vidensmål, læringsmål og anslået tidsforbrug. d’dansk er skabt med henblik på at skabe sammenhæng mellem fagets kompetenceområder. Derfor vil det i alle kapitler være oplagt at arbejde med mange forskellige mål, idet d’dansk lægger op til en differentieret undervisning med mulighed for såvel fordybelse i som udfoldelse af kapitlernes indhold. Det er op til den enkelte lærer og klasse at vurdere interesse og behov.

I oversigten er de primære færdigheds- og vidensmål inden for de enkelte kapitler gengivet med rød markering i skemaet, mens de sekundære mål er markeret med grønt. d’dansk arbejder løbende med ordkendskab både i bredden og i dybden, ligesom der sættes fokus på arbejdet med syntaks og ordklasser. Dette har ikke nogen særlig plads i de ministerielle mål, men indgår naturligvis i det daglige arbejde omkring teksterne i d’dansk, da det er en af forudsætningerne for at opnå kompetencer i forhold til at forstå, analysere, fortolke og fremstille tekster. I et skoleår er der ca. 40 undervisningsuger. I denne årsplan anslås arbejdet med d’dansk at dække ca. ¾ af året. Vi anbefaler, at man supplerer årsplanen med bl.a. staveundervisning og selvstændig læsning. I forbindelse med sidstnævnte kan man anvende Superbog.dk – et digitalt bibliotek med flere end 300 let- og frilæsningsbøger.

Denne årsplan giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte.

I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

I Tavlebogen findes nogle af billedbøgerne i digitale udgaver, mens resten må bestilles på CFU, anskaffes i fysisk form eller købes på iTunes. Inddrag d’dansk MiniLæseforståelse 1, hvor det passer ind i klassens arbejde. Vi anbefaler at bruge fagportalen sammen med d’dansk og på den måde få adgang til både Superbog.dk, Skriv og Læs Skole, litteraturforløb og Denførstelæsning.dk. I årsplanen henvises til vores fagportaler, hvor de med fordel kan supplere grundbogsmaterialet. Du kan læse mere om fagportalerne her eller gå direkte til danskportalen her.

 

Kapitel 1: Anton og Anna

Fx uge

 34-36

Kapitel 1 er tænkt som en form for bogstavsrepetitions- og evalueringskapitel, hvor læreren får lejlighed til at finde ud af, hvad klassen har lært i børnehaveklassen, og hvor de enkelte elever er i deres skriftsproglige udvikling. Det forventes, at klassen har gennemgået alle bogstaver i børnehaveklassen, men det er ikke ensbetydende med, at alle elever er helt fortrolige med alfabetet og kan afkode. Nogle elever er sandsynligvis læsere på forskellige niveauer, og det er af stor vigtighed, at læreren får et godt billede af de enkelte elever. Det er der mulighed for, når klassen arbejder med de åbne opgavetyper, der forhåbentlig er kendt stof for eleverne. Det drejer sig om alfabetsangen, vokalremsen og bogstav- og lydopgaver, hvor hele alfabetet er i spil, samt læsning og skrivning af små lydlette ord. Ved kapitlets afslutning kan læreren ved at se i elevernes Træningshæfter nemt danne sig et overblik over elevernes færdigheder og potentialer.

Bogstaverne a n t på målsiden fortæller, at det i kapitel 1 er netop disse tre bogstaver, der skal være særligt fokus på, selv om alle bogstaver jo er i spil gennem hele bogen.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 2: Anna og Anton i zoo

Fx uge

37-40

Kapitel 2 er et langt kapitel med tre tekster. Der er to lydlette tekster med lav lix og en lille fagtekst. Vi er med Anna og Anton i Zoologisk have, og vi læser med i en af Annas bøger, der handler om en løveunge, som hovedpersonen tror, er en stor kat. Desuden er der en lille fagtekst om løver. Det er også et mål, at eleverne fra 1. klasse møder flere teksttyper, og derfor skal eleverne læse en fagtekst og selv skrive en lille fagtekst om et dyr. Endelig er et af målene, at eleverne skal tænke over det, de har læst. Bogstavprogrammet repeterer bogstaverne o i s l ø m k

Når eleverne selv skal skrive, er det oplagt at bruge Skriv og Læs Skole fra portalen. Læs mere om Skriv og Læs Skole her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 3: Konen i muddergrøften

Fx uge

43-46

I kapitel 3 kommer eleverne til at stifte bekendtskab med to klassiske fortællinger, Konen i muddergrøften og Hunden og kødbenet. Begge historier drejer sig om grådighed. De litteraturpædagogiske mål er, at eleverne bliver gode til at referere handlingsforløb, at tale med om indhold og at reflektere over, hvad teksten egentlig drejer sig om. I fortolkningsfasen er det endvidere målet, at eleverne kommer til at sætte teksten i forhold til deres eget liv.

I dette kapitel er der særligt fokus på otte bogstaver, nemlig å f d p j e h u.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 4: Ringen

Fx uge

47-48

Ringen er en billedbog, der er skrevet af Ida Jessen og illustreret af Cato Thau-Jensen. Der er noget eksistentielt på spil i bogen. Vi hører om de to piger Inga og Astrid, søskende og gode venner. Astrid har en ring, som Inga gerne vil eje, og så forærer Astrid hende ringen. Overordnet drejer bogen sig om venskab, at dele med andre, misundelse, det at sige sandheden eller lyve, og det at fortryde – om en lille konflikt og forsoning. Målene her er rimelig konkrete og de fleste meget færdighedsorienterede, så eleverne kan som i de foregående afsnit ved den afsluttende evaluering af kapitlet være med til at vurdere, om de har opfyldt målene. Det er derudover et overordnet mål med afsnittet, at eleverne udvikler deres fiktionskompetence, og at de kan leve sig ind i fortællingen, identificere sig og tage stilling til de etiske valg, pigerne står overfor. Bogstavprogrammet repeterer bogstaverne y r g.

Når eleverne selv skal skrive, er det oplagt at bruge Skriv og Læs Skole fra portalen. Læs mere om Skriv og Læs Skole her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Rim og remser

Fx uge

1-4

Det overordnede mål for kapitel 5 er at skærpe elevernes sans for rim og rytme samt at øge deres ordforråd. Eleverne har sandsynligvis arbejdet en del med rim og remser i børnehaveklassen, så det vil være kendt stof for mange. Nu skal de sidste elever opnå en erkendelse af forskellen på ordenes betydning og deres form, når der i kapitlet arbejdes med rimdele. Det er samtidig med til at skærpe elevernes opmærksomhed på sprogets lyddele. I kapitlet præsenteres seks korte digte med enderim (fem i Fællesbogen og et i Træningshæftet). Enderimene er med til at skabe rytme, som kan skabe flow i elevernes læsning og støtte deres afkodning af ukendte ord. Det er tanken, at klassen arbejder med ordenes rimdele, så eleverne bliver opmærksomme på, at en afkodningsstrategi kan være at se på, om man genkender ordets sidste stavelse. Derfor er en del af Læs og lær-ordene valgt med dette for øje, og klassen opfordres konstant til at finde rimord i digtene. Det er også en god ide at lave bevægelsesaktiviteter undervejs i forløbet med netop rimordskort.

I dette kapitel er der særligt fokus på de resterende otte bogstaver i alfabetet, nemlig v æ c b x z q w

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 6: Eventyr

Fx uge

5-6

I dette kapitel skal eleverne læse et gammelt eventyr om en dreng og nogle trolde. De skal lære om eventyrets tredeling og forskellige eventyrgenrekendetegn. Som sædvanlig skal klassen sammen se på målene, og samtalen må dreje sig om, hvad de ser på billederne, og hvad de tror, de skal lære og vide, når de er færdige med kapitlet, og de, som fuglene viser, er kommet over målstregen. Målene læses sammen med eleverne, så de kort og i måltermer får præciseret, hvad de skal kunne.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 7: Vitello

Fx uge

8-9

I kapitel 7 møder vi drengen Vitello, der allerede er ved at få klassikerstatus som børnebogsfigur. De fleste elever har formodentlig tidligere mødt Vitello og har derfor allerede forventninger til teksten. Det er sandsynligvis heller ikke første gang, at eleverne stifter bekendtskab med en af Kim Fupz Aakesons mange billedbøger, historier eller film.

Det er et overordnet mål med afsnittet, at eleverne udvikler deres fiktionskompetence, og at de kan leve sig ind i fortællingen, identificere sig og tage stilling til de etiske valg, Vitello står overfor.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 8: Farver

Fx uge

10-11

Kapitel 8 er et kort, let kapitel med digte og billeder. Eleverne arbejder med farver og de associationer, der knytter sig til farverne. De eksperimenterer, og deres fantasi udfordres.

Kapitlet indledes som altid med, at eleverne delagtiggøres i målene. I dette tilfælde skal de kunne kende og skrive farvenavne samt gætte og lave farvegåder. Det er meget konkrete færdighedsmål, som det er let at evaluere på i slutningen af kapitlet. Brug Tavlebogen, og gennemgå målikonerne fælles i klassen.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 9: Min morfar er sørøver

Fx uge

12-13

Forfatteren Martin Glaz Serup og illustrator Rasmus Bregnhøi har begået lidt af en genistreg med deres billedbog Da bedstefar var postbud. Den er skrevet som en hyldest til forfatteren og tegneren Jan Lööf, da han i 2010 fyldte 70 år. Der er direkte intertekstualitet til klassikeren Min morfar er sørøver, både hvad indhold, tegning og layout angår. Mange af børnenes forældre og bedsteforældre vil sikkert have læst bogen Min morfar er sørøver og kunne nikke genkendende til indholdet og smile med, når de læser den ”omvendte” historie i Martin Glaz Serups fortælling om morfar som postbud.

Vi har valgt bøgerne dels på grund af de gode historier, men også fordi der er mulighed for i børnesprog at vise og tale om intertekstuelle referencer: at bøgerne minder om hinanden, hvordan de er ens, og hvordan de er forskellige, hvordan forfattere får ideer fra hinanden osv.

Når eleverne selv skal skrive, er det oplagt at bruge Skriv og Læs Skole fra portalen. Læs mere om Skriv og Læs Skole her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 10: Hilsen fra en ven i Tanzania

Fx uge

15

I d’dansk ønsker vi, at eleverne stifter bekendtskab med kunst og kultur fra flere forskellige dele af verden. Det kan være gennem fremmede kunstbilleder, gennem tekster fra andre lande og kontinenter eller via tekster, der omhandler andre kulturers liv og dagligdag. I dette afsnit lærer eleverne gennem Mia, der skal forestille at være en tidligere klassekammerat til Anna og Anton, om det afrikanske land Tanzania. På målsiden viser fuglen målene med ord på swahili og et afrikansk maleri. Nogle elever kender måske allerede udtrykket hakuna matata, hvis de har set Løvernes konge og kan huske sangene fra filmen.

I d’dansk vil eleverne hvert år møde afrikansk tingatinga-kunst, som de allerede blev introduceret for på bogens forside. Tingatinga-malerierne er oftest naivistiske malerier, der er udført på lærred med cykellak. Cykellakken giver billederne en meget skarp og skinnende overflade.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 11: Remseeventyr

Fx uge

16-17

I kapitel 11 møder eleverne to remseeventyr: Pandekagen og Ræven, der ikke ville på rævejagt. Klassen har stiftet bekendtskab med genren, da de i kapitel 3 læste Konen i muddergrøften, men i dette kapitel er der særligt fokus på genretrækkene. De to remseeventyr er klassiske med rod i den mundtlige fortælletradition. Karakteristisk for eventyrene er, at de er enkle, rytmiske, letlæselige og med mange gentagelser. De begynder som andre folkeeventyr med ”Der var engang …”, men i modsætning til folkeeventyrene ender de ikke altid godt. Remseeventyr er en oplagt genre at arbejde med i begynderundervisningen.

Når klassen sammen taler om målene med arbejdet i kapitel 11, kan eleverne kigge med i kapitlet, så de kan se, hvilke remseeventyr de skal øve sig i at lytte til, læse, huske og tænke over. I den forbindelse ser eleverne også opskriften, og de snuser til de forskellige opgavetyper. Det er motiverende for eleverne, at de allerede fra begyndelsen ved, hvad de går ind til.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 12: Vi ser på billeder

Fx uge

18

Det hører også med til danskfaget at arbejde med billeder, fordi faget beskæftiger sig med, hvordan vi oplever og forstår omverdenen ved hjælp af sprog. Og sprog er ikke bare det sprog, vi taler og skriver. Billeder er også sprog, som kan læses, opleves og forstås. På samme måde som verbalsproglige tekster er bygget op af forskellige byggesten (ord og sætninger), har billeder også sine byggesten og virkemidler. At arbejde med billeder i danskfaget skaber mulighed for den gode og givtige dialog. Børn er i dag generelt meget visuelt orienterede, og de fleste børn er dygtige til at læse billeder og ivrige efter at give deres mening til kende og delagtiggøre andre i deres oplevelser med billeder.

Samtalen omkring billeder giver mulighed for i fællesskabet at komme ind på de mere teknisk beskrivende områder med en begyndende billedanalyse. Eleverne lærer fx de faglige udtryk forgrund, mellemgrund og baggrund, og de kan få detaljeret og nuanceret deres ordforråd, når ordene bruges i billedbeskrivelserne, fx ord som solgul, græsgrøn og gråblå. Gennem billedbeskrivelserne kan eleverne erfare, at man på nogle områder selv må tage stilling, ingen svar er mere rigtige end andre, mens der på andre områder gælder faste definitioner.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 13: Anton og tingenes sjæl

Fx uge

19-20

Eleverne skal nu i gang med den fjerde nyere billedbog i d’dansk 1. klasse. Vi har valgt Katrine Marie Guldagers Anton og tingenes sjæl. Det er Guldagers anden bog om drengen Anton, og ligesom Guldagers kendte børnebogsfigur Ignora er Anton et lille tænksomt barn, men dog mere traditionel og nok en smule mere filosofisk.

Eleverne møder den litterære tekst med det litterære sprog, der netop i høj grad skiller sig ud fra elevernes hverdagssprog. Men på trods af de mange svære ord, er det ofte alligevel muligt for børnene at leve sig ind i teksten og identificere sig med personerne. Eleverne spejler sig i de følelsesmæssige oplevelser, bogens personer udsættes for, og de kan gennemleve de samme følelsesmæssige op- og nedture. Og i Anton og tingenes sjæl hjælper billedsiden dem godt på vej i denne proces. På den måde bliver arbejdet i skolen med de skønlitterære teksten igen en tydelig del af den dannelsesproces, eleverne skal gennemgå – de bruger deres erfaringer og viden, lever sig ind i tekstens personer, forstår ”de andres” tanker og følelser og lærer igen noget om sig selv og deres eget jeg.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 14: Hvorfor dit og hvorfor dat

Fx uge

21

I Hvorfor dit og hvorfor dat lægger vi op til, at børnenes videbegær og deres appetit på at vide og få styr på verden kommer i centrum. Som oplæg til dette skal eleverne læse to autentiske tekster. Eva Matjeka har skrevet den lille poetiske tekst på side 150, der er en del af samlingen Hvem har givet rosen duft fra 2005. I digtet går vi ind i barnets jeg og funderer sammen med jeg’et. Spørgsmålene spænder fra det helt konkrete, men alligevel undrende og egentlig banale: Har en brilleslange briller? Til det dybt filosofiske og eksistentielle: Hvem har lavet dig og mig, bierne og solen? Teksten kan ses som en moderne pendant til Kamma Laurents bog Spørge Jørgen, som for længst har fået klassikerstatus. Men holdningen til det at stille spørgsmål, at forundres og til barnets enorme videbegær og lyst til at kende til sin verden er fundamentalt forskellig i de to tekster. Eva Matjeka inviterer barnet ind i et spørgeunivers, mens Spørge Jørgen straffes for sine mange spørgsmål. Han får smæk og bliver lagt i seng. Forskellen på holdningen til børn afspejles tydeligt i de to tekster, der da også er skrevet med mange års interval.

Et af kapitlets mål er, at eleverne kan stille spørgsmål. Det er et mål, som alle elever vist kan honorere uden at arbejde med kapitel 14, men intentionen er at skærpe elevernes sproglige bevidsthed, så de efter arbejdet med kapitlet bliver bevidste om, hvad et spørgsmål er. De skal kende både spørgsmål, der indledes med spørgeordene, og spørgsmål, hvor det er syntaksen, leddenes indbyrdes placering, der afgør sætningens funktion.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 15: Anna og Anton spiller

Fx uge

22

Eleverne skal lære at bruge it, de skal lære om it og selvfølgelig skal de som det vigtigste lære med it. I dette korte kapitel er hensigten at udbygge elevernes viden om, hvordan de kan søge på nettet, at give eleverne erfaringer med et par udvalgte sites, og at give dem visse fagudtryk i forbindelse med brugen af it. Det er altså i særlig grad undervisningen i it, der er i fokus i kapitel 15.

Det er en meget vigtig del, at eleverne også kan være kritiske i deres søgninger og i deres ”liv på computeren” og ved de andre medier. For begyndereleverne kan det naturligvis ikke lade sig gøre at gennemskue den enorme verden, de er en del af på internettet, men vi kan begynde med at bevidstgøre dem om, hvad det er, de har fingrene i, og hvad de synes om de ting, de arbejder med og leger med.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 16: Mis med de blå øjne

Fx uge

23-24

”En lille mis med blå øjne og godt humør er på vej ud i verden for at finde landet med de mange mus”. Sådan starter historien om Mis, der på sin vej møder mange forhindringer. Men Mis har gå-på-mod. Han hjælper kattene med de gule øjne, der først slet ikke vil have noget med ham at gøre, fordi han ser anderledes ud med sine blå øjne, han når frem til det forjættede land med de mange mus, og han deler gerne med de guløjede katte. Han bliver accepteret, da de til slut siger: ”Tak for mus, gode Mis. Vi har fundet ud af, at du er en kat ligesom vi, selv om øjnene er blå”. Der er altså noget helt eksistentielt på spil i denne klassiker af Egon Mathiesen. Forståelse for forskellighed er motivet, og det enkle budskab er, at vi skal være gode ved hinanden.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.