d’dansk, årsplan 2. klasse

Her får du en årsplan over d’dansk til 2. klasse. Principielt er et grundbogssystem en årsplan i sig selv, idet systemet rummer indhold til et skoleår og stort set dækker alle de områder, der er listet i Fælles mål for dansk 2014. Men du kan her læse lidt mere indgående om de enkelte kapitler – om indhold, omfang og læringsmål.

Årsplanen hjælper med at skabe overblik over et skoleårs arbejde med d’dansk. Af planen fremgår kapitel for kapitel færdigheds- og vidensmål, læringsmål og anslået tidsforbrug. d’dansk er skabt med henblik på at skabe sammenhæng mellem fagets kompetenceområder. Derfor vil det i alle kapitler være oplagt at arbejde med mange forskellige mål, idet d’dansk lægger op til en differentieret undervisning med mulighed for såvel fordybelse i som udfoldelse af kapitlernes indhold. Det er op til den enkelte lærer og klasse at vurdere interesse og behov.

I oversigten er de primære færdigheds- og vidensmål inden for de enkelte kapitler gengivet med rød markering i skemaet, mens de sekundære mål er markeret med grønt. d’dansk arbejder løbende med ordkendskab både i bredden og i dybden, ligesom der sættes fokus på arbejdet med syntaks og ordklasser. Dette har ikke nogen særlig plads i de ministerielle mål, men indgår naturligvis i det daglige arbejde omkring teksterne i d’dansk, da det er en af forudsætningerne for at opnå kompetencer i forhold til at forstå, analysere, fortolke og fremstille tekster. I et skoleår er der ca. 40 undervisningsuger. I denne årsplan anslås arbejdet med d’dansk at dække ca. ¾ af året. Vi anbefaler, at man supplerer årsplanen med bl.a. staveundervisning og selvstændig læsning. I forbindelse med sidstnævnte kan man anvende Superbog.dk – et digitalt bibliotek med flere end 300 let- og frilæsningsbøger.

Denne årsplan giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte.

I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

I Tavlebogen findes nogle af billedbøgerne i digitale udgaver, mens resten må bestilles på CFU, anskaffes i fysisk form eller købes på iTunes.Inddrag d’dansk MiniLæseforståelse 1, hvor det passer ind i klassens arbejde. Vi anbefaler at bruge fagportalen sammen med d’dansk og på den måde få adgang til både Superbog.dk, Skriv og Læs Skole, litteraturforløb og Denførstelæsning.dk. I årsplanen henvises til vores fagportaler, hvor de med fordel kan supplere grundbogsmaterialet. Du kan læse mere om fagportalerne her eller gå direkte til danskportalen her.

 

Kapitel 1: Små digte - rim og remser

Fx uge

34-36

Hvert kapitel i Fællesbogen indledes, som eleverne er vant til fra d’dansk 1. klasse, med synlige mål for aktiviteterne i kapitlet. For mange elever gælder, at tydelige mestringsmål er motiverende for indsatsen. Klassen har på de foregående sider i Fællesbogen talt om, hvad det betyder at sætte sig mål, samt hvad de skal opnå gennem arbejdet med d’dansk 2.klasse, så nu er eleverne klar til at tale om målene for kapitel 1.

Lad også eleverne kigge med i kapitlet, så de kan se hvilke digte, de skal læse. Det vil nok især være illustrationerne, som eleverne hæfter sig ved, så de kan bruges som oplæg til samtalen om kapitlets indhold. Man må endvidere i samtalen om mål forklare og illustrere, hvad det vil sige at rime, og klassen kan sammen finde på et par rimord, så det er sikkert, at alle elever har forstået målet med kapitlet.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 2: Pigen der krøb

Fx uge

37-39

Pigen der krøb er den første af de tre billedbøger, som eleverne præsentres for og arbejder med i d’dansk 2. klasse. Hvis det er muligt, så bestil Pigen der krøb hjem fra CFU’s udlånssamling, brug Tavlebogens digitale udgave af billedbogen, eller lån den originale billedbog på biblioteket. Pigen der krøb er en af Kim Fupz Aakesons utallige billedbøger, og temaet i bogen er evigt vedkommende og relevant. Bogen drejer sig om selvværd og identitet.

Billedbøger er bestemt ikke en ny genre for indskolingselever, men det er relevant og vigtigt at undervise i samspillet mellem tekst og billede, og det er der rig mulighed for i samspillet mellem Kim Fupz Aakesons tekst og Cato Thau-Jensens udtryksfulde billedside. Eleverne skal lære at forstå billedbøger som en helhed, og det kan den begyndende undervisning med billedbøger i indskolingen være en spire til. Lad eleverne forholde sig til billedbogens ikonotekst ved ud over tekst og billeder også at forholde sig til fx omslag, omslagets inderside og titelblad.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 3: Gys og gru

Fx uge

43-46

Et af målene for dette kapitel er, at eleverne skal kunne læse og skrive en gyserhistorie. Der er altså fokus på en litterær genre. Flere af historierne i kapitlet kan karakteriseres som spøgelseshistorier, og andre er mere gysere, hvor eleverne møder vampyrer og andre monstre. Eleverne bliver udsat for gys og uhygge og den karakteristiske iscenesættelse med spøgelsesslot, månelys ved midnat, knirkende skridt, skeletter og genfærd – og en forløsende humoristisk slutning.

Gyserens formål er at forskrække os, skræmme os og få os til at gyse. Selv om vi ved, det ikke er sandt, leger vi med og indgår en slags kontrakt med forfatteren om, at vi tror på historien. Og det kan vi roligt gøre, for vi ved, at der ikke er fare på færde. Vi kan lukke bogen eller slukke for tv, hvis det bliver for uhyggeligt.

Når eleverne selv skal skrive, er det oplagt at bruge Skriv og Læs Skole fra portalen. Læs mere om Skriv og Læs Skole her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 4: Dyr - fakta og fiktion

Fx uge

47-50

Hovedmålet med kapitel 4 er, at eleverne bliver bevidste om forskellen mellem fakta og fiktion. Eleverne er allerede i 1. klasse blevet introduceret til forskellen på de to teksttyper. De skal nu blive særligt opmærksomme på, at den faktuelle genre er informerende, mens de skønlitterære tekster er fortællende, og hvad det medfører af forskellig sprogbrug. Det er vigtigt, at eleverne i indskolingen får hjælp til at læse og strukturere et fagligt stof, og at de lærer, hvordan en fagtekst er bygget op.

I første del af kapitlet læser og arbejder klassen med fagtekster om dyr, og eleverne skriver deres egen lille fagbog. De guides gennem opbygningen af fagbogens struktur. For at synliggøre forskellen på fakta og fiktion præsenterer vi i anden del af kapitlet fire skønlitterære tekster, som handler om dyr, der tænker, taler og agerer som mennesker. De fire fiktive tekster drejer sig alle om at drille, narre eller snyde, så de lægger op til små filosofiske samtaler i klassen.

Når eleverne selv skal skrive, er det oplagt at bruge Skriv og Læs Skole fra portalen. Læs mere om Skriv og Læs Skole her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Astor

Fx uge

1-2

Martin Glaz Serup, som er forfatter til en lang af række børne- og ungdomsbøger, har skrevet to korte tekster til d’dansk 2. klasse. Astor fremstår som en helt almindelig dreng, men han er en dreng, hvis rammer er noget ud over det sædvanlige.

Kapitlet byder på to små fortællinger, hvor elevernes fantasi og indlevelsesevne udfordres, men hvor også deres nysgerrighed pirres. Teksterne begynder ganske realistisk, men kort inde i teksterne ved læseren, at vi er i et fantastisk univers, hvor vores daglige erfaringer ikke slår til, når teksten skal forstås.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 6: Rundt og rundt

Fx uge

3-4

I kapitlet Rundt og rundt møder eleverne tre cirkeldigte fra Thorstein Thomsen og Tea Bendix’ bog Cirklen og andre cirkeldigte. Som der står på bogens forside, er det den første bog i verden med danske cirkeldigte.

Cirkeldigte er digte, der principielt er uden begyndelse og uden slutning – en ganske ny genre. Digtene går i ring, og oplæsningen slutter aldrig. Man bestemmer selv, hvor i cirklen man vælger at begynde, og hvor man vælger at gå ud. I billedbogen snor digtene sig over siderne, de er korte, og de understøttes og spiller op til Tea Bendix’ collageagtige illustrationer, som også er at finde i d’dansk 2. klasse.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 7: Trolddom og magi

Fx uge

5-9

Eleverne skal først læse en tekst om Anna og Anton, der skaber forforståelse til de tre første tekster. Det er såkaldte trylleeventyr, hvor vi møder en frø, en bjørn og en enhjørning. Alle tre er forheksede kongesønner, der til sidst reddes af en smuk prinsesse. Den sidste tekst er en billedbogsfortælling om en prinsesse og hendes gode ven, en bjørn.

Billedet side 105 i Fællesbogen af Julie Nord kan nok sætte fantasien i gang og pirre elevernes nysgerrighed i forhold til kapitlets indhold, se side 116. Tag en runde i klassen, hvor eleverne får mulighed for at undre sig og stille spørgsmål. Hvad er …? Hvorfor mon? Hvem er …? osv. Hvis det er svært at stille spørgsmål, er det i stedet en god ide at fortælle, hvad man lægger mærke til. Senere i kapitlet kan eleverne vælge at skrive en historie, der passer til billedet.

Når eleverne selv skal skrive, er det oplagt at bruge Skriv og Læs Skole fra portalen. Læs mere om Skriv og Læs Skole her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 8: Mia i Kina

Fx uge

10-12

I d’dansk ønsker vi, at eleverne stifter bekendtskab med andre kulturer end deres egen, og i dette kapitel har vi valgt gennem tekster og fotos at give eleverne et kort indblik i nogle få sider af den kinesiske kultur. Eleverne får informationer om landets størrelse, om det kinesiske skriftsprog, om en enkelt kinesisk tradition, om kinesiske visdomsord, og de læser en dansk fortælling om to kinesiske piger.

Eleverne lærer om Kina gennem Mia, der skal forestille at være Anna og Antons tidligere klassekammerat. Via Annas og Mias dialog får eleverne enkelte faktuelle informationer om landet, og de læser om det kinesiske skriftsprog og den kinesiske og den internationale skolegang. Pigernes dialog foregår både mundtligt via Skype og skriftligt ved, at de chatter.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 9: Børn i bøger

Fx uge

15-19

Eleverne vil hurtigt opdage, at de skal læse om og arbejde med de kendte figurer frøken Ignora, Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og Vitello. De fleste elever er allerede fortrolige med figurerne, så de har en del viden at bygge videre på, og netop disse historier kan fascinere og engagere eleverne. De får mulighed for at identificere sig med personerne og genkende sig selv, forundres og stille spørgsmål, så de får dybere indsigt og større erkendelse – et led i deres personligeudvikling.

Det overordnede mål med kapitlet er endvidere at give eleverne gode læseoplevelser, at skabe smag for læsning, og at eleverne udvikler deres fiktionskompetence. De gode historier bruges som oplæg til, at eleverne skriver deres egne bøger. Klassen guides gennem skriveprocessen, så eleverne udvikler deres skriftsproglige kompetence.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 10: Vi ser på billeder

Fx uge

20

Det hører også med til danskfaget at arbejde med billeder, fordi faget beskæftiger sig med, hvordan vi oplever og forstår omverdenen ved hjælp af sprog. Og sprog er ikke bare det sprog, vi taler og skriver. Billeder er også sprog, som kan læses, opleves og forstås. På samme måde som verbalsproglige tekster er bygget op af forskellige byggesten (ord og sætninger), har billeder også sine byggesten og virkemidler.

At arbejde med billeder i danskfaget skaber mulighed for den gode og givtige dialog. Børn er i dag generelt meget visuelt orienterede, og de fleste børn er dygtige til at læse billeder og ivrige efter at give deres mening til kende og delagtiggøre andre i deres oplevelser med billeder. Samtalen omkring billeder giver mulighed for i fællesskabet at komme ind på de mere teknisk beskrivende områder med en begyndende billedanalyse. Eleverne lærer fx de faglige udtryk forgrund, mellemgrund, baggrund og horisontlinje, og de kan få detaljeret og nuanceret deres ordforråd, når ordene bruges i billedbeskrivelserne, fx ord som solgul, græsgrøn og gråblå. Gennem billedbeskrivelserne kan eleverne erfare, at man på nogle områder selv må tage stilling, ingen svar er mere rigtige end andre, mens der på andre områder gælder faste definitioner.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 11: Garmanns gade

Fx uge

21-22

Stians Holes tre billedbøger om Garmann er tre små mesterværker, der hver især betager deres læsere, børn såvel som voksne. I Garmanns sommer møder vi for første gang den 6-årige Garmann, og vi følger ham i bogen gennem hans sidste sommer, inden skolegangen begynder. En omvæltning og en ny hverdag, som Garmann frygter.

Til Garmanns gade har vi valgt kun at opstille fire mål til eleverne, og derudover er der, som ved de andre litterære tekster, også de dannelsesmæssige og litterære mål, man som lærer må forholde sig til, men som det kan være vanskeligt at opstille som elevmål i indskolingen. Det vil gennem hele skoleforløbet være et mål, at eleverne, når de arbejder med billedbøger, kan opleve og forstå bøgerne som en helhed, men i indskolingen er det kun på et begyndende plan, at det vil være muligt for eleverne at reflektere over og sætte ord på, hvordan tekst og billeder spiller sammen og udgør billedbogens ikonotekst.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 12: En bog med kapitler

Fx uge

23-25

I kapitlet arbejdes med billedbogen De forbandede dukkers land. Overordnet for hele arbejdet med billedbogen er det vigtigt, at eleverne får en god læseoplevelse, og at de, som hver gang de hører og læser en rigtig god bog, oplever: Det er bare den bedste bog, jeg har læst/hørt. Men i undervisningen står oplevelsen ikke alene, der er faglige mål knyttet til, og igen er det et overordnet mål, at eleverne gennem den gode historie både udvikler deres litterære kompetence, deres læseforståelse og deres færdigheder i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Ved elevernes arbejde med bogen er der for at optimere målene lagt speciel vægt på, at eleverne kan referere fortællingen og på den måde vise, at de kan holde den røde tråd, at de kan forsøge at foregribe handlingen, og at de kan karakterisere bogens personer. Vi vil anbefale, at man skaffer bogen fra CFU eller bruger den digitale udgave af billedbogen i Tavlebogen. Men selvfølgelig er det også en mulighed at læse op og samle eleverne foran oplæseren til intenst samvær og billedkig.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.