d’dansk, årsplan 3. klasse

Her får du en årsplan over d’dansk til 3. klasse. Principielt er et grundbogssystem en årsplan i sig selv, idet systemet rummer indhold til et skoleår og stort set dækker alle de områder, der er listet i Fælles mål for dansk 2014. Men du kan her læse lidt mere indgående om de enkelte kapitler – om indhold, omfang og læringsmål.

Årsplanen hjælper med at skabe overblik over et skoleårs arbejde med d’dansk. Af planen fremgår kapitel for kapitel færdigheds- og vidensmål, læringsmål og anslået tidsforbrug. d’dansk er skabt med henblik på at skabe sammenhæng mellem fagets kompetenceområder. Derfor vil det i alle kapitler være oplagt at arbejde med mange forskellige mål, idet d’dansk lægger op til en differentieret undervisning med mulighed for såvel fordybelse i som udfoldelse af kapitlernes indhold. Det er op til den enkelte lærer og klasse at vurdere interesse og behov.

I oversigten er de primære færdigheds- og vidensmål inden for de enkelte kapitler gengivet med rød markering i skemaet, mens de sekundære mål er markeret med grønt. d’dansk arbejder løbende med ordkendskab både i bredden og i dybden, ligesom der sættes fokus på arbejdet med syntaks og ordklasser. Dette har ikke nogen særlig plads i de ministerielle mål, men indgår naturligvis i det daglige arbejde omkring teksterne i d’dansk, da det er en af forudsætningerne for at opnå kompetencer i forhold til at forstå, analysere, fortolke og fremstille tekster. I et skoleår er der ca. 40 undervisningsuger. I denne årsplan anslås arbejdet med d’dansk at dække ca. ¾ af året. Vi anbefaler, at man supplerer årsplanen med bl.a. staveundervisning og selvstændig læsning. I forbindelse med sidstnævnte kan man anvende Superbog.dk – et digitalt bibliotek med flere end 300 let- og frilæsningsbøger.

Denne årsplan giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte.

I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

Inddrag d’dansk Læseforståelse A, hvor det passer ind i klassens arbejde.I årsplanen henvises til vores fagportaler, hvor de med fordel kan supplere grundbogsmaterialet. Du kan læse mere om fagportalerne her eller gå direkte til danskportalen her.

Kapitel 1: Børn i bøger - læs serier

Fx uge

33-35

Målene for kapitlet kan samles under et: bliv god til at læse og forstå litteratur. Vi arbejder med strategier som stop og tænk, handlingslinje, persontankekort og ordforklaringer, og eleverne udfordres i at anvende både billede og tekst i fortolkningen og i at udtrykke sig om deres oplevelse og forståelse af teksten. Eleverne får således mulighed for at udvikle deres fiktionskompetence, samtidig med at de kan identificere sig med personerne, genkende sig selv og få dybere indsigt og større erkendelse – et led i deres personlige udvikling.

Målet med kapitlet er naturligvis også at give eleverne gode læseoplevelser og skabe smag for læsning. Mange børn motiveres til læsning ved at læse seriebøger, så vi har valgt at præsentere eleverne for tre forskellige serier til selvstændig læsning: Naja Marie Aidts bøger om Zakarias og Katrine Marie Guldagers bøger om henholdsvis Frantz og Nynne og Karin. Det er alle bøger af høj litterær kvalitet, der drejer sig om vigtige ting i børns tilværelse, fx svigt, kærlighed og venskab. Det er eksistentielle emner og konflikter, som elever i 3. klasse kan genkende og relatere til. Bøgerne rummer samtidig en sproglig flertydighed, der kan bidrage til kvalificerede samtaler om sprog, så eleverne udvikler deres sproglige kompetence, imens de får ny indsigt i sig selv og andre.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 2: Kender I Halfdan?

Fx uge

36-38

Uden at vide det kender stort set alle børn Halfdan Rasmussen, de kender i hvert fald nogle af hans rim og remser og digte. Målet med dette kapitel er at præsentere børnene for Halfdan Rasmussen som forfatter og give dem kendskab til og lade dem opleve hans underfundige digte. Halfdan Rasmussen har med sine digte og sjove vers næsten skabt sin helt egen genre, hvor han af almindelige ord formår at skabe et morsomt og til tider absurd indhold. Målet er også at skærpe elevernes sproglige opmærksomhed, og vi håber, at eleverne også selv kommer til at sprudle med sjove og underfundige påfund.

Når vi arbejder med poesi i undervisningen, skærper vi elevernes sans for lyrik. Lyrikgenren inspirerer til at lege og eksperimentere med sproget, hvilket er en tilgang til større sproglig kompetence. I lyrikgenren er selve sproget i fokus, og i det ofte gennemarbejdede og fortættede sprog er de sproglige virkemidler synlige. Der er korte brudte linjer, form og indhold kan spille sammen, sproget er sanseligt og kan være både konkret og billedligt. Her kan eleverne opleve sproget som en kilde til undren, udfordring og oplevelse, og deres følelser og fantasi kan få næring. De kan blive opmærksomme på, hvordan vi med få velvalgte ord kan skabe stemning og danne indre billeder. Jo større opmærksomhed der er på ord, jo mere nuanceret og varieret bliver elevernes sprog, både når de skal udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

I kapitlet præsenteres to rim og remser fra Halfdans ABC og fire fortællingsdigte, og eleverne skal arbejde med enderim og bogstavrim (allitterationer). Rimene er med til at skabe flow i elevernes læsning og hjælper dem til at holde rytmen, når de skal lære digte udenad.

Kombiner kapitlet i d’dansk med et af forløbene om digte i danskportalen til mellemtrinnet. Der er fx god hjælp at hente, når eleverne skal skrive deres egne digte. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 3: Fabler

Fx uge

39-41

Det overordnede mål med kapitlet er, at eleverne bliver fortrolige med fabelgenren. De skal kende Æsop, fablens genretræk og begrebet morale. Eleverne skal endvidere forholde sig til etiske spørgsmål og blive gode til at genfortælle en kort episk tekst med tydelig struktur og pointe. Kapitlet afsluttes med, at eleverne viser, hvad de har lært, når de selv skriver en fabel.

Fabler er ganske korte fortællinger, der er læsbare for hovedparten af eleverne i 3. klasse. Vi har valgt fem fabler, der har en morale, som er umiddelbart forståelig og vedkommende i forhold til målgruppen, samtidig med at de lægger op til en relevant etisk diskussion om normer og værdier.

Kombiner kapitlet i d’dansk med et af forløbene om fabler i danskportalen til mellemtrinnet. Der er fx god hjælp at hente, når eleverne skal skrive deres egne fabler. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 4: Halloween

Fx uge

43-47

Halloween er en stor festdag i USA, og traditionen med at klæde sig ud og lave græskarlygter har vi taget til os i Danmark. Det er altså en af de nyere traditioner, vi her vil præsentere for eleverne. I kapitlet læser eleverne to noveller og flere fagtekster. Eleverne kommer til at arbejde med gysergenren og har fokus på forskellige sproglige virkemidler. Desuden arbejder de med at læse, huske og forstå fagtekster, skrive invitation og følge en instruktion.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Se på billeder

Fx uge

48-49

Det hører også med til danskfaget at arbejde med billeder, fordi faget beskæftiger sig med, hvordan vi oplever og forstår omverdenen ved hjælp af sprog. Og sprog er ikke bare det sprog, vi taler og skriver. Billeder er også sprog, som kan læses, opleves og forstås. På samme måde som verbalsproglige tekster er bygget op af forskellige byggesten (ord og sætninger), har billeder også sine byggesten og virkemidler. At arbejde med billeder i danskfaget skaber mulighed for den gode og givtige dialog. Børn er i dag generelt meget visuelt orienterede, og de fleste børn er dygtige til at læse billeder og ivrige efter at give deres mening til kende og delagtiggøre andre i deres oplevelser med billeder. Dialogen om billeder giver mulighed for i fællesskabet at komme ind på de mere teknisk beskrivende områder med en begyndende billedanalyse.

Eleverne lærer fx de faglige udtryk forgrund, mellemgrund, baggrund og horisontlinje, og de kan få detaljeret og nuanceret deres ordforråd, når ordene bruges i billedbeskrivelserne, fx ord som solgul, græsgrøn og gråblå. Gennem billedbeskrivelserne kan eleverne erfare, at man på nogle områder selv må tage stilling, ingen svar er mere rigtige end andre, mens der på andre områder gælder faste definitioner.

Kombiner kapitlet i d’dansk med turboforløbet om billedanalyse i danskportalen til mellemtrinnet. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 6: Astor

Fx uge

1-2

”Astor, hedder en dreng”. Dette er indledningssætningen til hver af de små Astor-fortællinger, Martin Glaz Serup har skrevet til d’dansk. I d’dansk 2. klasse mødte eleverne for første gang den litterære figur Astor, og i 3. klasse skal de læse og arbejde med to nyskrevne tekster om Astor.

Selv om Astor på mange punkter fremstår som en helt almindelig dreng, er han en dreng, hvis rammer er noget ud over det sædvanlige. Han bor på grund af en oversvømmelse i et højhus midt i en sø. Oversvømmelsen, som ikke er nærmere beskrevet i teksterne, har vendt så meget op og ned på dagligdagen, at Astor nu må sejle i skole. Hans forældre er ikke længere ansat på skolen, men har en hajfarm, og Astor hjælper til med fodring af dyrene. Astors forældre underviser også i tango, og Astor elsker at danse tango. Han er skrap til det. Undervisningen foregår i en lille bjerglandsby, og Astor og forældrene kommer derop med helikopterkapslerne. De to nye fortællinger i 3. klasse har form som små fiktive beretninger. Elevernes fantasi og indlevelsesevne udfordres. Teksterne begynder rimelig realistisk, men snart opdager læseren, at vi befinder os i et fantastisk univers, hvor vores dagligdags erfaringer ikke slår til, når teksten skal forstås.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 7: Læs med fantasi

Fx uge

3-6

Et af folkeskolens overordnede mål er at udvikle elevernes fantasi, og i danskfaget har vi rige muligheder for at bidrage på dette område. At kunne forestille sig ukendte og anderledes situationer og at kunne forestille sig nye og finurlige problemstillinger kræver en god fantasi. Man kan sætte lighedstegn mellem en god fantasi og en god forestillingsevne. Målet med kapitlet er at udfordre eleverne i forhold til deres egen fantasi og bevidstgøre dem om begrebet fantasi, og hvilke muligheder det giver at kunne bruge sin fantasi.

Danskfagligt skal eleverne udvikle fiktionskompetence. De skal bl.a. lære, at fiktion er opdigtet, og de skal opleve, at vi i fiktionen befinder os i en ”som om-verden”. Når eleverne bliver præsenteret for gode historier, der kan engagere dem og fascinere dem, giver vi dem også muligheden for at kunne leve sig ind i personer og miljø og forundres og stille spørgsmål. På den måde lærer de både noget om litteratur og noget om sig selv.

I Læs med fantasi præsenteres eleverne for et fantasifuldt billede, en fantasifuld historie om Sarin i Svovldalen, der er første bog i Benni Bødkers serie om Sarin, et digt, ordforklaringer og et actioneventyr, der er nyskrevet til d’dansk. Endelig bliver eleverne i et skrivekursus guidet til at skrive deres eget action-fantasy-eventyr. På den måde vil eleverne se, hvordan fantasien kan udfolde sig i forskelige genrer.

Læs flere bøger om Sarin i Superbog.dk.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 8: Fortæl, fortæl

Fx uge

8-10

I dette kapitel sættes der fokus på elevernes evne til at fortælle, både til at kunne genfortælle og til selv at kunne finde på og fortælle for mindre grupper og klassen. Arbejdet med det mundtlige sprog skærper elevernes sans for sproglig variation og præcision, og de lærer, at de også må tage hensyn til både kropssprog, mimik og stemmeføring, når de fremfører deres fortællinger. Man lærer at fortælle ved at høre mange fortællinger og ved at fortælle selv. Jo større repertoire, jo mere frihed i valget af indhold og fremførelse. Undervejs eksperimenterer eleverne med sproget, når de fortæller, dramatiserer, øver og fremfører for andre. Eleverne oplever og lærer, at det mundtlige i dag er tæt knyttet til det at læse og skrive, men det er også vigtigt, at de oplever forskelle, fx hvor unikt det er ved det mundtlige, at det er en her og nu-oplevelse.

Målet med kapitlet er overordnet, at eleverne bliver gode til at fortælle forskellige former for narrativer, og at de tilegner sig nogle brugbare fortællestrategier. Eleverne skal lære at stille krav til sig selv og deres egen udtryksevne, og de skal erfare, at øvelse gør mester. De skal også bevidstgøres om og lære, at den mundtlige fortælling rummer to af hinanden afhængige aspekter: at fortælle og at få fortalt. Det betyder, at eleverne også skal være i stand til at lytte åbent og interesseret til hinandens fortællinger.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 9: Hvad tænker du?

Fx uge

15-18

Hvert kapitel i Fællesbogen indledes, som eleverne er vant til fra d’dansk 1. klasse, med synlige mål for aktiviteterne i kapitlet. For mange elever gælder, at tydelige mestringsmål er motiverende for indsatsen. Klassen har på de foregående sider i Fællesbogen talt om, hvad det betyder at sætte sig mål, samt hvad de skal opnå gennem arbejdet med d’dansk 2.klasse, så nu er eleverne klar til at tale om målene for kapitel 1.

Lad også eleverne kigge med i kapitlet, så de kan se hvilke digte, de skal læse. Det vil nok især være illustrationerne, som eleverne hæfter sig ved, så de kan bruges som oplæg til samtalen om kapitlets indhold. Man må endvidere i samtalen om mål forklare og illustrere, hvad det vil sige at rime, og klassen kan sammen finde på et par rimord, så det er sikkert, at alle elever har forstået målet med kapitlet.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 10: Ole Lund Kirkegaard

Fx uge

19-22

At sætte fokus på en forfatter bør være en årligt tilbagevendende begivenhed i danskundervisningen. Når vi betragter landskabet af danske børnebogsforfattere, er det et svært valg kun at skulle sætte fokus på én forfatter om året, men modsat vil det også, med danskfagets store stofmængde, være en for stor mundfuld at gå grundigt til værks med flere forfattere. På den baggrund er valget faldet på Ole Lund Kirkegaard, der med sin humoristiske skrivestil og særprægede persontegninger går lige i hjertet på elever i 3. klasse. Klassen præsenteres for en fortælling, Dragen, et kort forfatterportræt og de to første kapitler af Gummi-Tarzan. Vi lægger op til, at hele romanen læses, og at eleverne herefter individuelt arbejder med en større skriftlig afleveringsopgave, som vi foreslår opgaver og evaluering til. Vi forestiller os, at eleverne får smag for forfatteren, så de får lyst til at gå i gang med at læse en større del af forfatterskabet.

Hovedparten af Ole Lund Kirkegaards romaner er let læselige for elever i 3. klasse. Endelig lægger vi op til, at klassen til slut ser filmen Gummi-Tarzan eller animationsfilmen Gummi T og sammenligner de forskellige genrer. Eleverne bliver på side 204 i Fællesbogen præsenteret for seks meget konkrete læringsmål for arbejdet med forfatteren Ole Lund Kirkegaard og hans forfatterskab. Overordnet for hele arbejdet med forfatterskabet er dog også, at eleverne får gode læseoplevelser og bibeholder deres læselyst.

Vil I arbejde videre med forfatterskabet, er der mere at hente i danskportalen til mellemtrinnet, hvor forløbet om Ole lund Kirkegaard går i dybden med forfatterens liv og flere af hans tekster. Læs mere om forløbet her. Det er også en mulighed at lade eleverne selv skrive forfatterportrætter – og der er god hjælp at hente i portalens forløb Forfatterportræt. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.