d’dansk, årsplan 4. klasse

Her får du en årsplan over d’dansk til 4. klasse. Principielt er et grundbogssystem en årsplan i sig selv, idet systemet rummer indhold til et skoleår og stort set dækker alle de områder, der er listet i Fælles mål for dansk 2014. Men du kan her læse lidt mere indgående om de enkelte kapitler – om indhold, omfang og læringsmål.

Årsplanen hjælper med at skabe overblik over et skoleårs arbejde med d’dansk. Af planen fremgår kapitel for kapitel færdigheds- og vidensmål, læringsmål og anslået tidsforbrug. d’dansk er skabt med henblik på at skabe sammenhæng mellem fagets kompetenceområder. Derfor vil det i alle kapitler være oplagt at arbejde med mange forskellige mål, idet d’dansk lægger op til en differentieret undervisning med mulighed for såvel fordybelse i som udfoldelse af kapitlernes indhold. Det er op til den enkelte lærer og klasse at vurdere interesse og behov.

I oversigten er de primære færdigheds- og vidensmål inden for de enkelte kapitler gengivet med rød markering i skemaet, mens de sekundære mål er markeret med grønt. d’dansk arbejder løbende med ordkendskab både i bredden og i dybden, ligesom der sættes fokus på arbejdet med syntaks og ordklasser. Dette har ikke nogen særlig plads i de ministerielle mål, men indgår naturligvis i det daglige arbejde omkring teksterne i d’dansk, da det er en af forudsætningerne for at opnå kompetencer i forhold til at forstå, analysere, fortolke og fremstille tekster. I et skoleår er der ca. 40 undervisningsuger. I denne årsplan anslås arbejdet med d’dansk at dække ca. ¾ af året. Vi anbefaler, at man supplerer årsplanen med bl.a. staveundervisning og selvstændig læsning. I forbindelse med sidstnævnte kan man anvende Superbog.dk – et digitalt bibliotek med flere end 300 let- og frilæsningsbøger.

Denne årsplan giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte.

I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

Inddrag d’dansk Læseforståelse A eller B, hvor det passer ind i klassens arbejde. I årsplanen henvises til vores fagportaler, hvor de med fordel kan supplere grundbogsmaterialet. Du kan læse mere om fagportalerne her eller gå direkte til danskportalen her.

Kapitel 1: Hvad tænker du?

Fx uge

33-38

Overskriften til Fællesbogens første kapitel indikerer, at eleverne selv skal på banen, at deres meninger og udsagn skal frem i klassen, og at deres tanker er vigtige i undervisningen. Intentionen er, at eleverne arbejder med engagerende tekster, der alle lægger op til, at læseren tager stilling til teksternes problemstillinger, og at læseren relaterer og perspektiverer problemstillinger og budskaber til deres eget liv.

Kapitlet introducerer en tekst på norsk: Eg er her af Finn Øglænd. Ønsker I at arbejde mere med nabosprogene, kan I bruge forløbet Nabosprogene norsk og svensk i danskportalen til mellemtrinnet. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 2: Digte om stort og småt. Digte om alt og intet

Fx uge

39-41

Med poesi i undervisningen forsøger vi at skærpe elevernes sans for lyrik. Lyrikgenren er den genre, hvor selve sproget står i fokus, og i det ofte meget fortættede og gennemarbejdede sprog er de sproglige virkemidler meget synlige. Et af målene er at lade eleverne opleve sproget som en kilde til undren, udfordring og oplevelse. De kan blive bevidste om, hvordan vi med få, velvalgte og præcise ord kan skabe stemning og danne indre billeder. At arbejde med sprogets poetiske funktion appellerer også til elevernes følelser, forstand og fantasi. Lyrikgenren inspirerer til at lege og eksperimentere med sproget, hvilket er en tilgang til større sproglig kompetence.

I den lyriske genre møder eleverne et sprog, der er meget anderledes end det, de kender fra den episke genre. Det fortættede sprog er tydeligt for både øje og øre. Der er korte brudte linjer, form og indhold kan spille sammen, sproget er billedligt og både konkret og sanseligt. Det appellerer til at danne billeder og associationer. Digte kan være svære at forstå, men alligevel sige os noget, vække interesse og røre os følelsesmæssigt. Det vil eleverne også opdage, og de kan sagtens vælge et digt som deres bedste digt uden at forstå alle ord eller sammenhænge. Det er selvfølgelig også helt i orden, hvis et digt ikke siger eleven noget.

I kapitlet er der som nævnt fokus på sproget og sproglige virkemidler. Når eleverne bliver bevidste om de sproglige virkemidler, vil det også have en afsmittende effekt, når de skriver i andre genrer – læsning og skrivning er integrerede processer. Jo større opmærksomhed på ord, jo mere nuanceret og varieret bliver elevernes sprog, både når de skal udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Vil I arbejde mere med digte – og særligt genren lyddigt – kan I anvende turboforløbet Lyddigt på danskportalen til mellemtrinnet. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 3: Hvad tænker du nu?

Fx uge

43-46

Kapitlet lader eleverne møde tekster, hvor undren og læsning ”mellem linjerne” spiller en væsentlig rolle i arbejdet med dem. En af forudsætningerne for, at eleverne kan forstå en tekst på flere planer, er, at de har et stort og nuanceret ordforråd. Eleverne skal hele tiden lære nye ord og vendinger, og ordene skal bruges, så de indgår i elevernes aktive ordforråd. Det bør være en del af klassens sproglige rutine at arbejde indgående med udvalgte ord ved at analysere og udfylde fx ordskemaer. Her ser man nærmere på ordets opbygning, hvilken ordklasse det tilhører, finder synonymer til ordet og taler om i hvilken sammenhæng, det kan bruges. På den måde sættes fokus på sprogarbejde, og eleverne bliver mere opmærksomme sprogbrugere.

Novellens genretræk introduceres, og udover at afprøve genrekarakteristika på Mysteriet om det stjålne hjerte kan eleverne også finde genretræk fra novellen Den lille og den store viser, hvis klassen tidligere har læst den. Det er vigtigt, at eleverne forstår, at noveller kan skrives i flere forskellige genrer.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 4: Læs et billede – digt om et billede

Fx uge

47-48

At arbejde med billeder hører også til danskfaget, fordi faget beskæftiger sig med, hvordan vi oplever og forstår omverdenen ved hjælp af sprog. Og sprog er ikke bare det sprog, vi taler og skriver. Billeder er også sprog, som kan læses, opleves og forstås. På samme måde som verbalsproglige tekster er bygget op af forskellige byggesten (ord og sætninger) har billedet også sine byggesten og virkemidler. At arbejde med billeder i danskfaget skaber mulighed for den gode og givtige dialog. Børn er i dag generelt meget visuelt orienteret, og de fleste børn er dygtige til at læse billeder og ivrige efter at give deres mening til kende og at delagtiggøre andre i deres oplevelser med billeder.

I billedsamtalen bliver børnene udfordret til at bruge sanser og fantasi, når de skal arbejde med stemning og leve sig ind i et billede. Her er der ofte ikke noget rigtigt svar, så vi må som lærere være dygtige til at stille de åbne spørgsmål. De åbne spørgsmål begynder ofte med et ”hvad”, ”hvilke” eller ”hvordan”, og eleverne mærker intuitivt, om vi som voksne virker oprigtige i forhold til deres svar, eller om vi på forhånd har forventninger til, hvad svaret skal være.

I kan få hjælp til arbejdet med farver og komposition på danskportalen til mellemtrinnet, fx i turboforløbet Turbo billedanalyse. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Drager

Fx uge

1-6

Drager har til alle tider fascineret som eventyr-, legende- og sagnfigur. Der findes et hav af fortællinger om drager, og i dette kapitel har vi valgt, at eleverne skal læse om drager i flere forskellige genrer. Det er ikke et mål i sig selv at kunne genrerne, men et middel i udviklingen mod at blive en god læser. En af delkomponenterne i læseforståelse er viden om tekster, og her indgår genrebevidsthed som et vigtigt element.

I kapitlet er der fokus på fortællingens tredeling: begyndelse, handling og slutning, og eleverne skal lære at lave resume og dermed øve sig i at kunne finde og fastholde essensen i en fortælling. For at skrive et resume skal eleverne have forstået indholdet og have gjort sig klart, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt. Udarbejdelsen af et resume er endnu en strategi for eleverne til at få styr på teksten. Det er dog en sværere opgave end at skrive stikord eller lave tankekort, for eleverne skal både kunne uddrage det væsentligste i en tekst og kunne gengive det med egne ord.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Fortæl en god historie

Fx uge

8-11

Målet med dette kapitel er kort og godt, at eleverne skal blive gode til at fortælle historier ved at tilegne sig nogle fortællestrategier. De skal lære at stille krav til sig selv og deres egen udtryksevne, og de skal erfare, at øvelse gør mester. Fortælleevnen udfordres i mødet med nyere tekster, der alle har en særlig og tydelig pointe.

De fleste af teksterne kan karakteriseres som moderne skrøner, historier hvor man kan blive i tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert, eller hvor overdrivelsen er så tydelig, at man ikke er i tvivl om, at det er en løgnehistorie.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 6: Forfatterskabslæsning – vær en aktiv læser

Fx uge

15-20

At sætte fokus på et forfatterskab bør være en årlig tilbagevendende begivenhed i danskundervisningen. Når vi betragter landskabet af danske børnebogsforfattere, er det et svært valg kun at skulle sætte fokus på én forfatter om året, men modsat vil det også, med danskfagets store stofmængde, være for stor en mundfuld at gå grundigt til værks med flere forfattere.

Vi har i d’dansk valgt en pragmatisk løsning, så vi i kapitlet Forfatterskabslæsning præsenterer eleverne for en enkelt forfatter, her Bodil Bredsdorff, arbejder med et tekstuddrag, giver opgaver til en roman og foreslår andre titler af samme forfatter. Derefter skal eleverne selv på banen og vælge en forfatter. De læser en roman og forholder sig biografisk og tematisk til den valgte forfatter.

Afsnittet byder på de største skriftlige opgaver i d’dansk 4. klasse, da det er intentionen, at eleverne både skriver forfatterportrætter og boganmeldelser. Begge dele i større skriveprocesser fra ideskabning til færdigt produkt med respons.

Der er god hjælp at hente i danskportalen til mellemtrinnet, når eleverne selv skal skrive boganmeldelser og forfatterportrætter. Bl.a. i portalens forløb Forfatterportræt – mere om det her – og i forløbet Boganmeldelse. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.