d’dansk, årsplan 5. klasse

Her får du en årsplan over d’dansk til 5. klasse. Principielt er et grundbogssystem en årsplan i sig selv, idet systemet rummer indhold til et skoleår og stort set dækker alle de områder, der er listet i Fælles mål for dansk 2014. Men du kan her læse lidt mere indgående om de enkelte kapitler – om indhold, omfang og læringsmål.

Årsplanen hjælper med at skabe overblik over et skoleårs arbejde med d’dansk. Af planen fremgår kapitel for kapitel færdigheds- og vidensmål, læringsmål og anslået tidsforbrug. d’dansk er skabt med henblik på at skabe sammenhæng mellem fagets kompetenceområder. Derfor vil det i alle kapitler være oplagt at arbejde med mange forskellige mål, idet d’dansk lægger op til en differentieret undervisning med mulighed for såvel fordybelse i som udfoldelse af kapitlernes indhold. Det er op til den enkelte lærer og klasse at vurdere interesse og behov.

I oversigten er de primære færdigheds- og vidensmål inden for de enkelte kapitler gengivet med rød markering i skemaet, mens de sekundære mål er markeret med grønt. d’dansk arbejder løbende med ordkendskab både i bredden og i dybden, ligesom der sættes fokus på arbejdet med syntaks og ordklasser. Dette har ikke nogen særlig plads i de ministerielle mål, men indgår naturligvis i det daglige arbejde omkring teksterne i d’dansk, da det er en af forudsætningerne for at opnå kompetencer i forhold til at forstå, analysere, fortolke og fremstille tekster. I et skoleår er der ca. 40 undervisningsuger. I denne årsplan anslås arbejdet med d’dansk at dække ca. ¾ af året. Vi anbefaler, at man supplerer årsplanen med bl.a. staveundervisning og selvstændig læsning. I forbindelse med sidstnævnte kan man anvende Superbog.dk – et digitalt bibliotek med flere end 300 let- og frilæsningsbøger.

Denne årsplan giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte.

I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

Inddrag d’dansk Læseforståelse B eller C, hvor det passer ind i klassens arbejde. I årsplanen henvises til vores fagportaler, hvor de med fordel kan supplere grundbogsmaterialet. Du kan læse mere om fagportalerne her eller gå direkte til danskportalen her.

Kapitel 1: Hvad tænker du?

Fx uge

34-36

Overskrifterne Hvad tænker du? og Hvad tænker du nu? er overskrifter, der er gennemgående hvert år i d’dansk. Overskrifterne indikerer, at eleverne selv skal på banen, at deres meninger og udsagn skal frem i klassen, og at deres tanker er vigtige i undervisningen.

Intentionen er, at eleverne arbejder med engagerende tekster, der alle lægger op til, at læseren tager stilling til teksternes problemstillinger, og at læseren relaterer og perspektiverer til eget liv. Men i en danskundervisning er det ikke nok at kunne tage stilling til teksterne. Det er vigtigt, at eleverne kan begrunde deres stillingtagen med henvisninger og eksempler fra teksten, og at de i løbet af deres skolegang bliver i stand til at bruge de danskfaglige ord og begreber, der knytter sig til det at kunne analysere og fortolke en tekst.

Vil I arbejde mere med læseforståelsesstrategier, så brug d’dansk Læseforståelse B eller C, eller følg forløbet Læsning og læseforståelse på portalen. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 2: Så håret rejser sig

Fx uge

37-41

Gyserens formål er at forskrække os, skræmme os og få os til at gyse. Selv om vi ved, det ikke er sandt, leger vi med og indgår en slags kontrakt med forfatteren om, at vi ”tror” på historien. I gyseren møder vi de dunkle og dæmoniske sider, det uforklarlige og unaturlige. Man kan sige, at vi i gyseren konfronteres med vores indre angst. Men vi kan gyse og ængstes, fordi vi rationelt ved, at der ikke er fare på færde. Vi kan lukke bogen eller slukke for tv, hvis det bliver for uhyggeligt.

Gyseren er en genre, der fascinerer elever på mellemtrinet, og de er kendere af genren. De fleste kender på dette alderstrin R. L Stines Gåsehud-serie, Jakob Weinreichs Gys og gru-serie og Jørn Jensens Koldt blod-serie samt tv-serier og film, og de vil derfor også have en del at byde ind med, når de sammen i klassen skal aktualisere deres viden om genren. Alle elever er aktive, når de skal bidrage med deres viden. På kort tid synliggøres klassens forhåndsviden om genren, når eleverne går rundt og ser, hvad de andre grupper har skrevet.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 3: Læs romaner

Fx uge

43-45

I den første del af kapitlet arbejder klassen med et roman uddrag af romanen Troldtinden af Ida Jessen, i den anden halvdel læser klassen fælles hele romanen, og det er her op til læreren selv at låne bogen som klassesæt. Som et sidste appendiks i kapitlet forholder klassen sig til det at læse frilæsning.

Der er hjælp at hente i portalen, når eleverne skal arbejde med bl.a. handlingsreferat. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 4: Stof til eftertanke

Fx uge

47-49

Kapitlet Stof til eftertanke sætter fokus på lyrik og bygger videre på elevernes viden og oplevelser med lyrikgenren fra d’dansk 4. klasse. Med poesi i undervisningen forsøger vi at skærpe elevernes sans for lyrik. Lyrikgenren er den genre, hvor selve sproget står i fokus, og i det ofte meget fortættede og gennemarbejdede sprog er de sproglige virkemidler meget synlige. Et af målene er at lade eleverne opleve sproget som en kilde til undren, udfordring og oplevelse. De kan blive bevidste om, hvordan vi med få, velvalgte og præcise ord kan skabe stemning og danne indre billeder. At arbejde med sprogets poetiske funktion appellerer også til elevernes følelser, forstand og fantasi. Lyrikgenren inspirerer til at lege og eksperimentere med sproget, hvilket er en tilgang til større sproglig kompetence.

I den lyriske genre møder eleverne et sprog, der er meget anderledes end det, de kender fra den episke genre. Det fortættede sprog er tydeligt for både øje og øre. Der er korte brudte linjer, form og indhold kan spille sammen, sproget er billedligt og både konkret og sanseligt. Det appellerer til at danne billeder og associationer.

I kan arbejde mere med digte i portalen. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Det minder mig om

Fx uge

1-5

I dette kapitel vil vi gerne vise eleverne, hvordan litteratur kan hænge sammen, at ny litteratur kan være inspireret af ældre litteratur på flere måder, og at tekster kan henvise til hinanden med tydelige referencer. Forfattere og andre kunstnere bruger denne intertekstualitet som et virkemiddel. Når eleverne får øje på, hvordan tekster kan gå i dialog med hinanden, kan det være med til at give en større læseoplevelse, men det kan også inspirere eleverne til selv at referere til kendte tekster, når de skal producere en tekst.

I kapitlet møder eleverne tekster, der har referencer til gamle folkeeventyr og til et H.C. Andersen-eventyr. De læser et moderne ”Klods Hans-eventyr”, og de bliver lukket ind i historien om Hans og Grete, og i en moderne eventyrform er de med i kampen om det gode og onde, de sande værdier. Det gælder her om at kende sine klassikere. Og det er de samme referencer, eleverne læner sig op ad, når de spiller rollespil eller computerspil. Men også i malerkunsten møder de intertekstualiteten.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 6: I det blå

Fx uge

8-12

Ifølge folkeskolens overordnede målsætning er et af målene at udvikle elevernes fantasi, og i danskfaget har vi rige muligheder for at bidrage på dette område. At kunne forestille sig ukendte og anderledes situationer og at kunne forestille sig nye og finurlige problemløsninger kræver en god fantasi. Ved hjælp af vores fantasi har vi mulighed for at ”få styr på vores verden”, når vi bringer vores følelser og erfaringer i spil med hinanden og tolker dem. Vi må bruge vores forestillingsevne, og man kan som flere forfattere foreslår sætte lighedstegn mellem en god fantasi og en god forestillingsevne.

Kapitlet er forholdsvis kort, og det består ud over en af Louis Jensens korte historier af en novelle, et digt af Hanne Kvist og mange billeder, som eleverne forholder sig til på mange forskellige måder og planer. I arbejdet med billedanalyse kan I gå yderligere i dybden ved hjælp af forløbet Billedanalyse i portalen. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 7: Hvad tænker du nu?

Fx uge

15-18

Overskriften Hvad tænker du nu indikerer, at eleverne igen selv skal på banen, at deres meninger og udsagn skal frem i klassen, og at deres tanker er vigtige i undervisningen. Og der er også noget at tænke over og forholde sig til i teksterne i dette kapitel! Eleverne skal kunne begrunde deres stillingtagen med henvisninger til og med eksempler fra teksten, og de skal tage afsæt i teksten og perspektivere til deres eget liv og lignende problemstillinger. Overskriften Hvad tænker du nu? er en gennemgående overskrift i d’dansk.

I kapitlet skal eleverne arbejde med noveller, barske børnerim og en korttekst. Alle tekster har fokus på relationer. Hvordan bliver vi opfattet af andre, og hvilken betydning har det for vores væremåde og handlinger?

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 8: I fattigdommens dage

Fx uge

19-23

Et af målene for dette kapitel er blandt andet at give eleverne kendskab til en historisk periode, slutningen af 1800-tallet. De bliver præsenteret for mange forskellige tekster i mange forskellige genrer, og intentionen er som altid, at eleverne læser teksterne på flere forskellige planer, og at de forholder sig til teksternes indhold, samtidig med at deres danskfaglige færdigheder udvikles. De skal læse H.C. Andersens historie Den lille pige med svolvlstikkerne, og de skal læse klassikeren Tudemarie og erindringstekster om, hvordan det var at gå i skole for lidt mere end 100 år siden. De skal læse om børns arbejde, og de skal læse uddrag af den historiske roman Øretævens vej. Endelig bliver de præsenteret for to af Ingemanns salmer.

Kapitlet er fortrinsvis illustreret med fotografier og malerier fra slutningen af 1800-tallet, og der er flere fotografier at hente stemninger og indtryk i her i vejledningen. I fattigdommens dage slutter med en lidt større opgave, der folder kapitlet ud ved at eleverne læser en historisk roman fra en selvvalgt periode. Derefter læser de selvstændigt fagtekster om den periode, hvor romanen foregår. Det er altså et kapitel, hvor eleverne både skal læse ældre litteratur, nyere litteratur om ældre tider og tilegne sig viden gennem faglig læsning.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.