d’dansk, årsplan 6. klasse

Her får du en årsplan over d’dansk til 6. klasse. Principielt er et grundbogssystem en årsplan i sig selv, idet systemet rummer indhold til et skoleår og stort set dækker alle de områder, der er listet i Fælles mål for dansk 2014. Men du kan her læse lidt mere indgående om de enkelte kapitler – om indhold, omfang og læringsmål.

Årsplanen hjælper med at skabe overblik over et skoleårs arbejde med d’dansk. Af planen fremgår kapitel for kapitel færdigheds- og vidensmål, læringsmål og anslået tidsforbrug. d’dansk er skabt med henblik på at skabe sammenhæng mellem fagets kompetenceområder. Derfor vil det i alle kapitler være oplagt at arbejde med mange forskellige mål, idet d’dansk lægger op til en differentieret undervisning med mulighed for såvel fordybelse i som udfoldelse af kapitlernes indhold. Det er op til den enkelte lærer og klasse at vurdere interesse og behov.

I oversigten er de primære færdigheds- og vidensmål inden for de enkelte kapitler gengivet med rød markering i skemaet, mens de sekundære mål er markeret med grønt. d’dansk arbejder løbende med ordkendskab både i bredden og i dybden, ligesom der sættes fokus på arbejdet med syntaks og ordklasser. Dette har ikke nogen særlig plads i de ministerielle mål, men indgår naturligvis i det daglige arbejde omkring teksterne i d’dansk, da det er en af forudsætningerne for at opnå kompetencer i forhold til at forstå, analysere, fortolke og fremstille tekster. I et skoleår er der ca. 40 undervisningsuger. I denne årsplan anslås arbejdet med d’dansk at dække ca. ¾ af året. Vi anbefaler, at man supplerer årsplanen med bl.a. staveundervisning og selvstændig læsning. I forbindelse med sidstnævnte kan man anvende Superbog.dk – et digitalt bibliotek med flere end 300 let- og frilæsningsbøger.

Denne årsplan giver forslag til, hvilke uger i løbet af skoleåret man kan planlægge at undervise efter de forskellige kapitler. Forslagene skal primært som en anbefaling i forhold til progression mellem kapitlerne samt varighed af det enkelte kapitel. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte.

I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger: uge 42 – efterårsferie, uge 51-52 – juleferie, uge 7 – vinterferie, uge 14 – påskeferie, uge 26-32 – sommerferie.

Inddrag d’dansk Læseforståelse C, hvor det passer ind i klassens arbejde. I årsplanen henvises til vores fagportaler, hvor de med fordel kan supplere grundbogsmaterialet. Du kan læse mere om fagportalerne her eller gå direkte til danskportalen her.

Kapitel 1: Hvad tænker du?

Fx uge

33-37

I d’dansk 6. klasse viderefører vi konceptet fra 4. og 5. klasse og har igen kapitler med overskrifterne Hvad tænker du? og Hvad tænker du nu? Overskrifter, der er gennemgående hvert år i d’dansk. Overskrifterne indikerer, at eleverne selv skal på banen, at deres meninger og udsagn skal frem i klassen, og at deres tanker har en værdi, der er vigtig i undervisningen.

Forudsætningen for at tage stilling til en tekst er, at teksten bliver forstået, både hvad angår handlingen og det tematiske. Intentionen er, at eleverne arbejder med engagerende tekster, der alle lægger op til, at læseren tager stilling til teksternes problemstillinger, og at læseren relaterer og perspektiverer til andre tekster og til eget liv. Men i en danskundervisning er det ikke nok, at kunne forstå og tage stilling til teksterne. Det er vigtigt, at eleverne kan begrunde deres stillingtagen med henvisninger og eksempler fra teksten, og at de i løbet af deres skolegang bliver i stand til at bruge de danskfaglige ord og begreber, der knytter sig til det at kunne analysere og fortolke en tekst.

Arbejd med flere noveller i portalen i forløbet Novellen. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 2: Læs en roman

Fx uge

38-40

Klassen bør læse en fælles roman i klassen to til tre gange om året. Vores råd er, at man arbejder fælles med få romaner, og at eleverne resten af året læser romaner, der passer til deres eget læsetekniske niveau – og i høj grad til deres egne interesser. Det betyder til gengæld, at de få romaner, klassen læser fælles, virkelig skal være tekster, der rammer eleverne eksistentielt, og det skal være tekster, hvor vi danskfagligt kan løfte alle elever i klassen – og give dem mulighed for succes.

I kapitlet har klassen mulighed for at arbejde med et romanuddrag, og de klasser, der ønsker det, arbejder med hele romanen. Et mærkeligt skib er en roman, der i første omgang er hurtigt læst, og det er en roman, som i skolesammenhæng spænder fra slutningen af mellemtrinnet til udskolingseleverne.

Kapitlet slutter med, at en 6. klasse interviewer romanens forfatter, Anita Krumbach. Det er ikke vores intention, at eleverne skal læse romanen med de biografiske briller, men efter interviewet skal eleverne alligevel tage stilling til, om forfatterens udsagn har nogen betydning for deres opfattelse af romanen.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 3: Det onde – det grumme – det grusomme

Fx uge

43-48

Det onde – det grumme – det grusomme er et tematisk kapitel, hvor eleverne skal filosofere over begrebet ondskab og læse om forskellige former for ondskab i forskellige genrer. Eleverne møder tekster, hvor det påstås, at ondskab er nødvendig, og de møder en tekst, hvor alt er så rosenrødt, at det er kedeligt, og hvor ønsket er en verden, hvor der er sult og tørst og stærk kærlighed og stor lyst til at leve. De møder det grumme i Cecil Bødkers novelle Døvens dør, hvor hovedpersonen udsættes for ydmygelse og grov mobning, og de møder det næsten uudholdeligt grumme i Killinger, hvor handlingen ender i en stor familietragedie.

Eleverne skal i dette kapitel på tankearbejde, de skal indgå i den filosofiske samtale, og de skal reflektere over det eksistentielle og livets værdier, når de perspektiverer de tekster, de har læst. Det er et led i den personlige udvikling at gøre sig sådanne tanker.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 4: Danmark – danskere – og ud i verden

Fx uge

1-4

I dette kapitel præsenterer vi eleverne for tekster og billeder i forskellige genrer med det fællestræk, at de er skabt af danske kunstnere, der på den ene eller anden måde er påvirket og inspireret af verden uden for Danmark. Gennem arbejdet med litteratur og kunst skal eleverne diskutere og forholde sig til nationale værdier og til spørgsmålet: Hvad vil det sige at være dansk? I en global og international hverdag, hvor temaerne danskhed og fælles værdier hele tiden er på dagsordenen og til debat, har vi i dette kapitel ønsket at vise, hvordan kendte danskere i fortid og nutid ikke kun har deres inspiration, viden og erfaringer fra Danmark.

Teksterne og billederne i kapitlet er fra forskellige perioder – fra Oehlenschläger til Benny Andersen og fra guldalderkunst til samtidskunst – så eleverne får et bredt og overordnet indblik i nogle af de store danske kunstnere gennem tiden. Det faglige fokus er at læse og forstå tekster fra andre tider. Derfor arbejder eleverne særligt med ordkendskab og notatteknik.

Vil I arbejde mere med det danske i forhold til vores nærmeste naboer, kan I bruge forløbet Nabosprogene norsk og svensk i portalen. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 5: Hovmod står for fald

Fx uge

5-6

Som overskriften til kapitlet viser, skal eleverne forholde sig til ordsprog, og som nævnt stammer talemåden Hovmod står for fald fra Ordsprogenes bog. Selv om Ordsprogenes bog tilskrives Kong Salomo, stammer langt fra alle ordsprogene fra Kong Salomos tid. En stor del af stoffet har først fået sin endelige skriftlige form i det 3. århundrede e. Kr.

Visdomsordene er en del af en meget tidlig international mundtlig tradition. Sandsynligvis var ordsprogene en litterær form, der blev brugt på Salomos slot. Efterhånden blev ordsprogene også et naturligt led i undervisningen som knyttedes til templerne. Visdomsordenes funktion var at fortælle hvilke leve- og omgangsregler, der var brugbare og acceptable. Hvad er rigtigt, hvad er forkert? Hvad er godt og hvad er ondt?

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 6: At tænke med hjertet

Fx uge

8-10

Vi har til dette kapitel valgt tekster i forskellige genrer, der alle kredser om det at tænke med hjertet. At tænke med hjertet står ofte i modsætning til at tænke med hjernen, der betragtes som det rationelle valg. Når man tænker med hjertet, er det følelserne der styrer valget, og mange børn vil nok forbinde at tænke med hjertet med noget positivt – noget med at være sød eller være forelsket. Men det er ikke altid, at der kommer noget positivt og uselvisk ud af at tænke med hjertet. Det kan også være følelserne, der får os til at tænke og agere selvisk. Vi ønsker med opgaverne i kapitlet, at eleverne kommer til at reflektere over og debattere, hvad det egentlig vil sige at tænke med hjertet.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 7: Hvad tænker du nu?

Fx uge

15-20

I dette kapitel skal eleverne læse to noveller og en billedbogstekst med et uddrag af billederne fra den originale billedbog. Overordnet er temaerne i teksterne relationer med fokus på forholdet mellem børn og forældre, den første forelskelse og det at føle sig anderledes og udenfor. Det er altså helt eksistentielle problemer, der er på spil i teksterne.

Forudsætningen for at tage stilling til en tekst er, at teksten bliver forstået, både hvad angår handlingen og det tematiske. Intentionen er, at eleverne arbejder med engagerende tekster, der alle lægger op til, at læseren tager stilling til teksternes problemstillinger, og at læseren relaterer og perspektiverer til andre tekster og til deres eget liv. Men i en danskundervisning er det ikke nok at kunne forstå og tage stilling til teksterne. Det er vigtigt, at eleverne kan begrunde deres stillingtagen med henvisninger og eksempler fra teksten.

Få hjælp til handlingsreferatet i portalen. Læs mere om forløbet handlingsreferat her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Kapitel 8: Et forfatterskab – flere forfatterskaber

Fx uge

21-25

At arbejde med et forfatterskab er et af de tilbagevendende temaer i d’dansk. I 6. klasse har vi valgt at sætte fokus på Bent Haller. Han er en af de forfattere, som elever i 6. klasse allerede har mødt adskillige gange både i danskundervisningen og nok også i deres egen selvstændige læsning.

Bent Hallers forfatterskab er imponerende rigt og mangfoldigt, og i dette kapitel møder eleverne dels en novelle, dels en kortprosatekst og sidst et uddrag fra romanen Historien om Hønsepigen, som der efterfølgende er opgaveforslag til, så bogen kan læses i sin helhed. Kapitlet slutter med en større opgave, hvor eleverne arbejder med og præsenterer en selvvalgt forfatter, efter at de i et par fagtekster er præsenteret for Bent Haller og en mindre bid af hans store produktion.

Det er oplagt at supplere med forløbet om Bent Hallers forfatterskab på portalen. Læs mere om forløbet her.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.