ddansk_bornehaveklasse_faellesbog_kap8_final

Eleverne skal i dette kapitel have kendskab til Hundertwassers malerier og arkitektur. Vi har valgt Hundertwassers kunst, fordi vi synes, at hans glade og farvestrålende billeder med deres mange former vil kunne tale til børnehaveklasseelevers følelser, fantasi og drømme. Alle Hundertwassers billeder er fulde af farve, liv, lys og fantasi. Desuden synes vi, at eleverne skal have mulighed for at kende til hans arkitektur og hans tanker om en anden måde at bo og leve på.

Som i de andre kapitler ser klassen sammen på læringsmålene og billederne på fuglens vej mod mål. Lad eleverne fortælle, hvad de ser på billederne, og hvad de tror, de skal lære og arbejde med i dette kapitel. Lad også eleverne bladre i kapitlet, og fortæl evt. her lidt om Hundertwasser og hans kunst. Når eleverne i valgopgaverne selv skal skrive, er det oplagt at bruge Skriv og Læs Skole fra portalen. Læs mere om Skriv og Læs Skole her.