ddansk_4klasse_faellesbog_kap2_digteomstortogsmaat_final

Med poesi i undervisningen forsøger vi at skærpe elevernes sans for lyrik. Lyrikgenren er den genre, hvor selve sproget står i fokus, og i det ofte meget fortættede og gennemarbejdede sprog er de sproglige virkemidler meget synlige. Et af målene er at lade eleverne opleve sproget som en kilde til undren, udfordring og oplevelse. De kan blive bevidste om, hvordan vi med få, velvalgte og præcise ord kan skabe stemning og danne indre billeder. At arbejde med sprogets poetiske funktion appellerer også til elevernes følelser, forstand og fantasi. Lyrikgenren inspirerer til at lege og eksperimentere med sproget, hvilket er en tilgang til større sproglig kompetence.

I den lyriske genre møder eleverne et sprog, der er meget anderledes end det, de kender fra den episke genre. Det fortættede sprog er tydeligt for både øje og øre. Der er korte brudte linjer, form og indhold kan spille sammen, sproget er billedligt og både konkret og sanseligt. Det appellerer til at danne billeder og associationer. Digte kan være svære at forstå, men alligevel sige os noget, vække interesse og røre os følelsesmæssigt. Det vil eleverne også opdage, og de kan sagtens vælge et digt som deres bedste digt uden at forstå alle ord eller sammenhænge. Det er selvfølgelig også helt i orden, hvis et digt ikke siger eleven noget.

I kapitlet er der som nævnt fokus på sproget og sproglige virkemidler. Når eleverne bliver bevidste om de sproglige virkemidler, vil det også have en afsmittende effekt, når de skriver i andre genrer – læsning og skrivning er integrerede processer. Jo større opmærksomhed på ord, jo mere nuanceret og varieret bliver elevernes sprog, både når de skal udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Vil I arbejde mere med digte – og særligt genren lyddigt – kan I anvende turboforløbet Lyddigt på danskportalen til mellemtrinnet. Læs mere om forløbet her.