ddansk_bornehaveklasse_faellesbog_kap9_final

Hr. Wilders stjerne var oprindelig en del af en af Kim Fupz Aakesons tidlige produktioner Sallies historier, og den står som resten af den skønne og humoristiske bog fra 1992 stadig som en tekst, der kan henrykke og tryllebinde børn fra 5 til 8 år. Hr. Wilders stjerne er i 2014 genudgivet som billedbog med Rasmus Bregnhøi som illustrator, og det er blevet en smuk og poetisk bog. Bogen findes i sin helhed i Tavlebogen. Og som altid, når det er Kim Fupz Aakeson, der er forfatter, med et stærkt humoristisk islæt. Bogen drejer sig om at ønske sig noget virkelig brændende, og hvis man ønsker sig det nok, er det ikke uopnåeligt. Men nogle gange er man nødt til at give slip på noget, selv om man er glad for det. Og tilbage er erindringen og minderne.

Når eleverne i valgopgaverne selv skal skrive, er det oplagt at bruge Skriv og Læs Skole fra portalen. Læs mere om Skriv og Læs Skole her.